Tzatziki Dressing Til Pitabrød
Denne tzatziki dressing er lavet specifikt til pitabrød. Den er fyldt med agurk, hvidløg og mynte, hvilket passer perfekt til pitabrød.
Forb. tid5 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid25 min
Ret: Tilbehør
Køkken: Græsk
Tags: dip, dressing, pita, tzatziki
Portioner: 5 portioner
Kalorier: 146kcal
Forfatter: Gustav Hassert
- 1 Agurk
- 170 g Græsk yoghurt Du kan bruge en lav fedtprocent, hvis du gerne vil have det mere fyldende, hvilket er godt til dressing.
- 1 fed Hvidløg Presset
- 1 håndfuld Frisk mynte
- 1-2 tsk Olivenolie
Skær agurken på langs i 2 stykker, og skrab indmaden ud med en ske. Herefter tilføjer du lidt salt, for at trække væsken.
Dernæst tager du en stor skål og tilføjer din yoghurt, hvidløg og mynte. Hvidløg og mynte hakkes eller presses fint. Tilføj noget olivenolie nu.
Riv din agurk ned i blandingen, med et rivejern. Her snakker vi altså om skalden, og det resterende. Indmaden skulle gerne allerede være skrabet væk.
Lad din tzatziki pitabrød dressing trække en times tid. Skal den have mere smag, giver du den bare lidt længere tid i køleskabet, eller tilføjer flere hvidløg.
Pas på med hvor mange hvidløg du tilføjer, hvis den ikke skal spises med det samme. I starten smager den ikke særligt af hvidløg, men hvis du lader den stå natten over får den utroligt meget hvidløg. Så hvis du er særligt glad for hvidløg skal du enten lade den stå nogle timer, eller tilføje flere hvidløg.
Dertil kan du også tilføje noget citron, hvis den skal være mere frisk.