Hvad er Surimi? Alt Om Det Uægte Krabbekød

Surimi kaldes i folkemunde krabbekød, men er faktisk i de fleste tilfælde slet ikke ægte krabbekød. Det er nemlig et blandingsprodukt af mange andre billige ingredienser, herunder vand, tilsat sukker og fiskekød. Surimi får sin karakteristiske smag fra henholdsvis krabbearoma og krabbeekstrakt, men ikke faktisk krabbe.

Der kan være forskel på kvaliteten og noget kan derfor godt indeholde ægte krabbe. Normalt er dette dog ikke tilfældet, hvilket også betyder det er en utrolig billig ingrediens. Således er det meget populært til brug i sushi og andre japanske opskrifter.

Samtidig er næringsindholdet også langt mindre end ægte krabbe. Et eksempel herpå er indholdet af Omega-3 fedt, som er mere end 10 gange højere i ægte krabbe. Dog indeholder surimi meget vand og indeholder derfor ikke mange kalorier, med kun 95 pr. 100 gram.

Sådan Køber Du Surimi

Surimi er ikke en specielt brugt fødevare i Danmark. Man finder dem på resturanter og i diverse specielbutikker, men kan ikke altid findes i supermarkeder. Nogle supermarkder forhandler surimi i deres fryseafdeling, men det varierer fra butik til butik.

Hvis du forgæves har kigget efter surimi kan jeg anbefale dig at tage et kig på de danske online supermarkeder. Her får du et hurtigt overblik over alle de tilgængelige produkter, samt de forskellige variationer. Der er nemlig stor forskel på surimi.

Noget er produceret af imiteret krabbekød, mens andet er af en højere kvalitet. Hvis du køber online, gøres det nemt at sortere det falske fra den ægte vare.

Hvad Bruges Surimi Til?

Surimi kan bruges til mange forskellige ting, bruges oftest til sushi. Hvis du nogensinde har været på sushirestaurant har du med sikkerhed set dette på menukortet. Dog bliver det normalt vist på menukortet som krabbekød, crab stick, eller crab fish. Derved har det nok set det før, men måske under et andet navn end surimi.

Desuden kan man også bruge surimi til andre ting, herunder salat. Det er nemlig meget populært til brug i skaldyrssalater, som oftest kaldes surimi salat. En salat med surimi består normalvis af krabbekød, mayonnaise og diverse grøntsager.

Surimi Salat – Skaldyrssalat
Basis opskrift på en surimi salat med mayonnaise, som kan spises til aftensmad eller som tilbehør. Det er en skøn skaldyrssalat, som endda er hurtig og billig at lave.
Gå til Opskrift
surimi salat skaldyrssalat

Der er mange grøntsager og salater som kan bruges til denne type salat. Man får derved muligheden for at bruge ens favorit ingredienser, hvilket er skønt.

Er Surimi Ægte Krabbekød?

Det meste af det surimi, altså krabbekød, du finder rundt omkring er faktisk ikke den ægte vare. I mange tilfælde går de under navne som crab stick og lignende, men er hvad man kalder imiteret krabbekød. Derved er meget surimi altså ikke ægte krabbekød.

Dog kan man naturligvis ikke udgive sig for at sælge krabbekød, men faktisk sælge imiteret krabbekød. Hvis kødet ikke er ægte skal der altså stå “imiteret” på menukortet, eller pakken. Man kan dog spørge sig selv, hvor meget man kan stole på menukortene på visse steder, så hvis du er usikker på hvorvidt det er ægte skal du spørge.

Hvis du køber krabbekød hos online supermarkeder skulle det gerne stå på pakken hvorvidt det er ægte eller falsk. Her kan du altid stole på de informationer som findes på pakken, da de ligesom andre fødevarer er under skarp kontrol.

Surimi Er Ikke Krabbe

Som tidligere nævnt kan der være forskel på hvad surimi indeholder. I nogle tilfælde er der altså ægte krabbekød i blandingen, men for det meste ikke. Det er nemlig en slags blandingsprodukt af mange forskellige ting.

En surimi består normalvis af en stor mængde vand og blandet fisk. Således er det altså normalvis ikke skaldyr som indgår i blandingen, men derimod billigere fisk. Grunden til de smager meget lig krabbe er altså brugen af krabbeekstrakt og krabbearoma.

Når det er sagt, er der altså stor forskel på blandingerne. Nogle er af bedre kvalitet, mens andre er et ret underlødigt produkt. Således får du altså et produkt som smager meget lignende krabbe, men til en billig pris.

Er Surimi Sundt?

Surimi er et blandingsprodukt hvori krabbe kan indgå, men normalvis begrænser det sig til krabbearoma eller krabbeekstrakt. Derfor får man ikke de samme sundhedsfordele som er at finde i almindelig krabbekød.

Til sammenligning har ægte krabbekød mere end 10 gange så meget Omega-3 fedt, hvilket altså er det sunde fedt man gerne vil have. Det har altså mange sundhedsfordele som her uddybes af netdoktor.

Herunder ses nogle eksempler på forskellen mellem surimi og ægte krabbe, i henhold til næringsindholdet i begge.

NæringSurimiKrabbekød
Omega-3 fedt25,5 mg389 mg
Stivelse6,5 gram0 gram
Protein6,5 gram16,4 gram
Tilføjet sukker5,3 gram0 gram
Næringsindhold forskel på surimi og krabbe

Som man nok kan se er der altså stor forskel på de to, i henhold til hvilke ting de indeholder. Ægte krabbekød indeholder i alle tilfælde mere af de ting man gerne vil have, hvilket ikke er overraskende siden surimi normalvis er et meget kunstigt produkt.

Konklusion

Surimi er altså et billigt produkt som kan bruges til mange retter, herunder sushi og skaldyrssalat. Dog indeholder det altså normalt ikke ægte krabbe og har således også færre gode næringsstoffer. Det er et blandingsprodukt som får sin smag fra krabbearoma og krabbeekstrakt, men næsten aldrig faktisk krabbekød.

Det kommer med nogle ulemper i henhold til næringsindholdet, men betyder altså også man kan købe det til en lav pris. Således har surimi altså sine fordele og ulemper.

Kategorier Artikler

En kommentar til “Hvad er Surimi? Alt Om Det Uægte Krabbekød”

Skriv en kommentar