hurtigt brød uden hævetid

Hurtigt Brød uden Hævetid | Morgenbrød Opskrift

Her finder du den måske bedste opskrift på hurtigt brød uden hævetid, som fungerer perfekt til morgenbrød. Om morgenen er vores tålmodighed måske ikke til at vente timevis på at brødet hæver, men det er heldigvis ikke et problem med dette brød.

Morgenbrød er en god måde at starte dagen, om det så er hvidt eller groft. Med denne opskrift kan du selv vælge om du vil tilføje grahamsmel eller anden fuldkornsmel, da dette blot bidrager til at brødet hæver bedre.

Morgenbrød uden hævetid

Vi kender det jo nok alle sammen. Man står op i weekenden og får lyst til noget lækkert morgenbrød, men det skal normalt hæve en times tid. Det behøver du heldigvis ikke med dette brød, da det er helt uden hævetid.

Brødet hæver nemlig i ovnen, siden man sætter det ind i en kold ovn. Det er super smart fordi det aktiverer gæret hurtigt, således at hævetid ikke er nødvendigt. I nogle tilfælde kan brødet godt få en konsistens lidt som chokolade scones, men det kommer meget an på ovnen.

Hvis du gerne vil lave det til groft brød med grahamsmel kan du nemt udskifte lidt hvedemel og bruge grahamsmel i stedet. Det betyder faktisk også at det hæver bedre inde i ovnen, hvilket er godt i dette tilfælde.

Desuden er brødet uden mælk, hvilket betyder man nemt kan lave det vegansk, hvis man udelader honning. Hvis du har plantebaseret mælk, kan jeg også anbefale mine grove veganske boller som morgenbrød.

hurtigt brød uden hævetid
Udskriv
3.63 fra 264 stemmer

Hurtigt Brød – Uden Hævetid

Hurtigt brød som ikke skal hæve, men alligevel smager skønt. Det er et hvidt brød helt uden hævetid, som kan bruges til morgenbrød eller madpakken.
Forb. tid10 min
Tilb. tid10 min
Samlet tid20 min
Ret: Brød
Køkken: Dansk
Tags: brød, brød uden hævetid, hurtigt brød, hvidt brød, kort hævetid
Portioner: 2 brød
Kalorier: 864kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 40 g Gær
  • 500 g Hvedemel
  • 3 dl Vand Gerne lidt varmt.
  • 2 spsk Solsikkeolie Eller anden lignende olie.
  • 1 spsk Honning
  • 1 tsk Salt
  • 1 stk Æg

Sådan gør du

  • Hæld vand i en stor skål og opløs gæret heri.
  • Tilføj dernæst honning, olie og salt. Bland det hele rigtig godt sammen, hvorefter melet langsomt tilføjes.
  • Form nu dejen til 2 lige store brød og pensl med æg.
  • Sæt brødene i en kold ovn og sæt den på 220 grader almindelig ovn. Bag dem i cirka 25 minutter, eller indtil gyldne.

Noter

Det er vigtigt at brødene sættes i kold ovn, da det tillader dem at hæve lidt mens ovnen bliver varm.

2 kommentarer til “Hurtigt Brød uden Hævetid | Morgenbrød Opskrift”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen