kogte bulgur opskrift

Kogning Af Bulgur | Sådan Koger Man Bulgur

Her finder du en nem og lækker guide til kogning af bulgur. Det er faktisk ganske simpelt at koge bulgur, om det så er fine eller grove. Efter bulguren er skyllet, er forholdet til vand og bulgur i kogningen cirka 1 del bulgur til 2 dele vand.

Dog er der nogle ting du skal vide inden du kaster dig i krig med at lave de helt perfekte bulgur. Herunder finder du derfor en række tips og gode råd til kogning af bulgur.

Bulgur er utroligt sundt og udgør noget fantastisk tilbehør til mad – eller som en del af hovedretten i en salat. Det er ihvertfald et noget sundere alternativ end brød opskrifter, trods du her på siden finder noget fantastisk keto brød, som også kan bruges til den sunde livsstil.

Bulgur Kogetid

I modsætning til andre lignede fødevarer, som quinoa og bønner, er det faktisk meget nemt og hurtigt at koge bulgur. Men hvor lang tid skal bulgur egentlig koge?

Kogetiden på bulgur er normalvis 12-15 minutter, hvilket giver det bedste resultat. Det afhænger dog lidt af om du lader dem dampe efterfølgende. Såfremt du lader dem dampe i mindst 10 minutter skulle 12 minutters kogning være tilstrækkeligt.

Har du derimod ikke tid til at lade dem trække, eller dampe, kan du give dem tættere på 15 minutter. Sådan bliver de hurtigere færdige, men det bedste resultat efter min mening er helt klart 13 minutters kogning og 5-10 minutters dampning. Dog afhænger dette af hvor blødt du foretrækker dem.

Skylning Af Bulgur

Det er vigtigt at du husker at skylle dine bulgur før de koges. Nogen mener ikke det er nødvendigt, men det afhænger af hvilke bulgur, og fra hvilket mærke. Derfor anbefaler jeg at du altid vasker dem, for at være på den sikre side.

Når du først putter bulgur i vand og skyller bliver vandet hvidt, og nogle små skaller, samt andet, kommer til overfladen. Det kan ses nedenfor.

skyl bulgur hvidt vand

Dette skal skylles væk, men er heldigvis ganske hurtigt klaret. Du skal blot skylle dine bulgur 3-4 gange med koldt vand. Efterfølgende vil vandet blive helt klart, og dine bulgur er klar til at blive kogt.

skyl bulgur rent vand

Herover ser du at vandet er blevet helt gennemsigtet. Det er resultatet vi leder efter når vi forbereder vores bulgur til kogning. Ikke kun er vandet nu rent, men vi har også fået fjernet de små urenheder der måtte forekomme. Ting som skaller eller små efterladenskaber fra produktionen.

Grov Eller Fin Bulgur?

Der findes flere forskellige typer bulgur. Der er den grove fuldkornsbulgur og den helt fine, hvilket er de mest normale. Dertil findes der også nogle andre variationer, men disse er grundlæggende de mest anvendte typer bulgur.

Man skulle tro at kogningen af fin og grov bulgur var anderledes. Dog har dette i min erfaring ikke noget at sige i henhold til kogetid, eller tilberedning. Du kan sagtens lave dem på præcis samme måde.

Dog er der nogle fordele ved at vælge fuldkorn, da de har flere fibre. Så kan du jo passende bruge dem til en tabouleh med granatæbler, eller blot en anden salat med en lækker olie-eddike dressing.

kogte bulgur opskrift
Udskriv
5 fra 3 stemmer

Kogning af Bulgur – Nemt

Her er den bedste måde at koge dine bulgur. Denne bulgur kogning giver den perfekte konsistens og en lækker smag af bouillon.
Forb. tid5 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid25 min
Ret: Tilbehør
Køkken: Mellemøsten
Tags: bulgur, kogning
Portioner: 4 personer
Kalorier: 178kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 2 dl Bulgur
  • 4 dl Vand
  • 1/2-1 stk Bouillonterning Det er i princippet ikke nødvendigt, men gør dem meget lækrere.

Sådan gør du

  • Bulgur skylles grundigt i en skål. Gør dette 2-4 gange indtil vandet er helt rent.
  • En lille gryde bringes i kog, og bouillonterningen opløses heri.
  • Når bouillonen er opløst hældes dine bulgur i, og koges i 14 minutter, under låg.
  • Efter de 14 minutter fjerner du låget og rører rundt i bulguren. Sæt efterfølgende låget på igen, og lad dem dampe videre i 5-10 minutter.

Noter

Dette er en utrolig nem og lækker måde at tilberede dine bulgur. De kan bruges til diverse andre retter og salater, eller spises alene. Bouillonterningen giver dem nemlig rigeligt med smag. Dog skal de gerne spises indenfor et kort tidsperiode, da de ellers kan blive lidt kedelige.

1 kommentar til “Kogning Af Bulgur | Sådan Koger Man Bulgur”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen