Tomatsalat dressing

Tomatsalat Dressing Opskrift | Nem dressing til tomatsalater

Tomatsalat smager skønt. Det kunne siges at være smagen af sommer, godt selskab og en dejlig middag. Det fungerer helt perfekt som forret eller som tilbehør til hovedretten. For mig bliver en tomatsalat helt klart bedre med en god hjemmelavet tomatsalat dressing. 

Derfor kommer her min personlige anbefaling til hvordan du nemt kan lave en hurtig dressing til tomatsalat. Den kræver få ingredienser og er hurtig at lave. Denne opskrift er en olie eddike dressing til tomatsalat.

Mangler du fx skalotteløg eller hvid peber, kan det sagtens undlades, eller laves med fx et almindeligt løg og almindelig sort peber. Jeg har blot brugt disse ingredienser da jeg synes de giver ekstra god smag.

Nem dressing til græsk tomatsalat

Denne salatdressing fungerer også perfekt til en græsk tomatsalt. Det kunne fx være en tomatsalat med feta, hvor denne dressing ville være helt eminent.  Du kan fx prøve at tilføje lidt mynte til dressingen til en tomatsalat med feta. 

Jeg har selv prøvet at købe en hel blok fetaost og så smuldret det ud over frisk bøffeltomat i skiver. Så lagde jeg denne dressing udover, og ikke nok med det var meget dekorativt, så smagte det også himmelsk!

En anden måde at lave denne tomat feta salat på, er med Cherry tomater og hvidvinseddike i stedet for balsamico. På den måde får smagsprofilen en anden betydning. Mangler du mere inspiration? Se denne liste med salatdressinger.

Bedste olie-eddike-dressing til tomatsalat

Dette er en olie eddike dressing opskrift til tomatsalat. Du kan dog også prøve at servere din tomatsalat fx med en klassisk vinaigrette, evt. med et strejf af Chilli. Du kan også vælge at marinere tomaterne i denne dressing. På den måde får du en dybere smag.

Fordelen ved at bruge skalotteløg frem for almindelige løg er at de er lidt mildere i smagen med mere bid. Hvis du erstatter skalotteløget med et almindeligt vil jeg anbefale at du bruger lidt mindre end hvad du ellers ville, da et almindeligt løg er skarpere i smagen. Brug derfor cirka et kvart løg.

I et køleskab kan denne dressing holde sig i 2-3 dage, ligesom en almindelig balsamico dressing. Hvis du kombinerer den med fx en græsk fetasalat er den perfekt til picnic ture. Sammen med tomatsalaten kræver denne dressing kun få ingredienser, og er supernem at lave. Den kan også let opbevares i en lufttæt beholder. Dressingen ville også gå godt sammen med fx en almindelig salat med rucola og andre salater. Prøv den!

Tomatsalat dressing
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Tomatsalat dressing

Hurtig tomatsalat dressing til græske og italienske salater med tomat. Den fungerer godt sammen med salater, som indeholder oliven, feta og agurk. Denne dressing til tomatsalat bruger blandt andet balsamico til at give den karakteristiske smag.
Forb. tid5 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid10 min
Ret: Dressing
Køkken: Italiensk
Tags: dressing til græsk salat, dressing til italiensk salat, dressing til tomatsalat, tomatsalat dressing
Portioner: 1 salat
Kalorier: 368kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 3 spsk Ekstra jomfruolivenolie
  • 2 spsk Balsamico eddike
  • 1 stk Skalotteløg finthakket
  • 1 stk Håndfuld basilikum
  • 1 tsk Tørret oregano
  • 1 tsk Salt
  • 1 tsk Friskkværnet hvid peber

Sådan gør du

  • Bland alle ingredienserne sammen.
  • Server sammen med tomatsalat, fx med feta og tomater, eller mozzarella og tomater.

Noter

Du kan eventuelt sætte dressingen til at trække i køleskabet 30 minutter, men mere behøves ikke.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen