No-Bake Klassisk Cheesecake Opskrift | Uden Husblas

Her finder du en klassisk no-bake cheesecake opskrift, som er uden husblas. Kagen er en sand klassiker når det kommer til cheesecakes. Den har alt det lækre, som man forventer, såsom ostesmagen, men samtidig et hint af citron.

Citronen er med til at gøre den lidt friskere, da det ellers kan være en lidt tung sag, med sådan en cheesecake. Den er naturligvis stadig tung, men det gør det desto mindre mere frisk i smagen.

Derudover er dette er en no-bake cheesecake, hvilket betyder du ikke behøver at bage den. Efter du har lavet kagen færdig, skal den blot i køleskabet. Det vigtigste når du laver en ostekage, som ikke skal bages, er der ikke må være æg i. Ellers skal de være pasteuriserede. Denne cheesecake er dog uden æg, hvilket også gør det hele meget nemmere, da ingredienserne er simple.

Rigtig Nem Cheesecake

Hvis man skal lave en nem cheesecake skal det være no-bake, hvilket er tilfældet med denne opskrift. Dertil er der faktisk kun 2 elementer, som skal laves, før du kan nyde kagen. Du skal lave cheesecake bunden og fyldet.

Fyld og bund kan du sagtens lave på under 20 minutter, da der ikke er særligt mange ingredienser, og det hele er ligetil. Dernæst skal den bare på køl, hvilket må siges at være særdeles nemt. Der er jo intet arbejde forbundet med at afkøle den.

Hvis du vil have et utroligt nemt og sundt måltid for at få bedre samvittigheden, bør du kigge på denne kartoffel broccoli suppe, som er lav i kalorier og høj i fiber.

Det bliver selvfølgelig lidt mere besværligt hvis du ikke har en håndmixer eller springfad. Du kan godt piske ingredienserne sammen uden håndmixer, men det er straks værre hvis du ikke har et springfad.

Hvis det er tilfældet vil jeg klart anbefale dig at købe et. Du kommer med sikkerhed til at bruge det mere end du tror.

Klassisk Cheesecake Med Hint Af Citron

Når man skal have en klassisk cheesecake skal ostesmagen være i fokus. Der findes mange forskellige typer cheesecake. Du kan lave dem med chokolade, blåbær, hindbær, og karamel. Dertil er det endda også muligt at lave cheesecakes baseret på slik som Oreos, hvilket du nok allerede ved.

Det er altså meget ligesom smørcreme, hvor man kan lave chokolade smørcreme, eller citron smørcreme. Det samme er tilfældet med muffins, som også kommer i mange varianter såsom chokolade muffins, eller vanilje muffins.

Denne cheesecake opskrift er dog den klassiske version, med et hint af citron. Heldigvis smager den klassiske nemlig så fantastisk at den ikke behøver alverdens ændringer.

Cheesecake Uden Husblas
Udskriv
4.1 fra 31 stemmer

Klassisk Cheesecake Uden Husblas

Klassisk no-bake cheesecake uden husblas, med et hint af citron. Den skal ikke bages, men det tager nogle timer før den er klar, da den skal køle.
Forb. tid20 min
Tilb. tid1 t
Samlet tid4 t 20 min
Ret: Cheesecake
Køkken: Amerikansk
Tags: cheesecake, klassisk, uden husblas
Portioner: 10 portioner
Kalorier: 300kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

Cheesecake Fyld

  • 680 g Flødeost Den med højest fedtprocent
  • 300 ml Fløde 38%
  • 120 g Flormelis
  • 60 g Cremefraiche
  • 2 tsk Citronsaft
  • 2-3 tsk Vaniljesukker

Cheesecake Bund

  • 200 g Digestive kiks
  • 110 g Smør Smeltet
  • 110 g Brun Farin
  • 1 knivspids Salt

Sådan gør du

Cheesecake Bund

  • Tilføj dine kiks og sukker til en foodprocessor og blend godt.
  • Dernæst tilføjer du blødt smør til foodprocessoren, og blender til det bliver en klump.
  • Tag din springform (ca. 23cm) og giv den noget fedtstof, eller bagepapir i bunden, men kun i bunden.
  • Tag din kiksemasse og fordel på bunden af springformen. Primært i bunden, men du kan også skubbe det en smule op af siderne.
  • Sæt din cheesecake bund i køleskabet, indtil den skal bruges igen.

Cheesecake Fyld

  • Kom fløden i en skål, og blend med en håndmixer, i 4-5 minutter. Sæt den til side.
  • I en anden skål piskes flødeost, flormelis, cremefraiche, citronsaft, og vaniljesukker sammen. Det skal piskes i 2-3 minutter. Sørg for der ikke er nogle klumper.
  • Når det hele er pisket godt sammen tilføjer du fløden til resten af ingredienserne, og blander det med en gummi spatel. Det skal bare lige vendes et nogle gange.

Den Færdige Cheesecake

  • Tilføj nu dit cheesecake fyld til springformen, sådan at hele bunden er dækket jævnt.
  • Sæt kagen i køleskabet i mindst 4 timer, så den bliver stiv. Dog er det bedst at lade den køle natten over, eller 12 timer.

Noter

Hvis du skal have gæster i weekenden kan det betale sig at lave den nogle dage i forvejen. Så er du sikker på den er stiv, som den skal være, og smager fantastisk.

1 kommentar til “No-Bake Klassisk Cheesecake Opskrift | Uden Husblas”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen