grove boller uden gær

Grove Boller Uden Gær | Nem Opskrift

Her finder du opskriften på grove boller uden gær, som har ingen hævetid. I stedet for gær bruger de bagepulver, til at give den luftige konsistens. Dertil kan du selv justere mængden af fuldkornsmel, således at det passer til dine præferencer.

Selvom man godt kan lave grovbollerne uden hævetid, kan det godt betale sig at lade dem stå lidt tid før bagningen. 10-20 minutter skulle være rigeligt, men det er ikke nødvendigt. Hvis du har tiden kan det dog anbefales.

Boller Med Bagepulver

Når det kommer til brød og boller bruger man normalvis gær, hvis man altså ikke bruger en surdej. De fungerer meget ens, men hvis man er foruden begge, kan man stadig godt lave boller uden gær. I stedet bruger man nemlig bare bagepulver, hvilket giver et lignende resultat.

Problemet med boller uden gær er ofte de bliver meget som chokolade scones. Forstået på den måde de smuldrer og generelt ikke er luftige. Det er både godt og dårligt, da det egentlig også er meget lækkert. Disse er ret luftige, men alligevel ikke helt som almindeligt groft brød.

Hvis du laver dem rigtigt, vil du få en konsistens lignende det af snobrød, men det kan jo variere meget alt efter din ovn og andet. Desuden kan du nemt tilføje mere eller mindre fuldkornsmel, hvis du ønsker grove boller med et særligt højt indhold af fiber.

grove boller uden gær
Udskriv
3.25 fra 176 stemmer

Grove Boller uden Gær

Luftige grove boller som er uden gær, og i stedet bruger bagepulver. De er nemme at lave og der er ingen hævetid.
Forb. tid10 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid30 min
Ret: Boller
Køkken: Dansk
Tags: boller uden gær, boller uden hævetid, grovboller, grove boller, hurtige boller
Portioner: 20 boller
Kalorier: 98kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 2 tsk Bagepulver
  • 1 tsk Salt
  • 2 dl Yoghurt
  • 1 dl Smeltet smør Olie kan også bruges, tilsvarende 1 dl.
  • 1 tsk Sukker
  • 300 g Hvedemel
  • 60 g Fuldkornsmel
  • 1 stk Æggeblomme Valgfrit.

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 190 grader almindelig ovn og klargør bagepapir.
  • I en stor skål blandes bagepulver, yoghurt, smeltet smør(eller olie) og sukker.
  • Pisk nu hvedemel og fuldkornsmel ud i de våde ingredienser langsomt, indtil du får en jævn og fast dej. Ælt dejen indtil helt blandet.
  • Fordel dejen til 20 boller, og placer dem på bagepladen.
  • Pensel nu dine boller med æggeblomme. Det kan udelades, men giver et flot resultat.
  • Bag bollerne i 20 minutter, eller indtil gyldne på toppen.

Noter

Hvis du gerne vil have dem ekstra grove kan du bruge mere fuldkornsmel og mindre hvedemel, det samme gælder omvendt. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen