Sunde Kanel Muffins Opskrift | Med Æbler

Her finder du en opskrift på sunde kanel muffins med æbler. Blandingen af kanel og æbler i kombination giver en helt unik smag, som minder meget om æblekage. Dertil er denne opskrift også en af de sundere muffins.

Faktisk er denne muffin opskrift særdeles velegnet til morgenmad, frokost, eller en anden snack. Den er nemlig fyldt med fiber, vitaminer og mineraler. Samtidig smager den også godt, og vil være et hit hos børn, såvel som voksne.

Sunde Breakfast muffins Med Fiber

Muffins er en fantastisk spise, og kan laves på mange forskellige måder. Du kan lave nogle lækre muffins med chokoladestykker, som gør sig til dessert. Samtidig kan du også lave nogle sunde breakfast muffins.

Det er super nemt og lækkert at lave nogle sunde muffins til morgenmad, frokost, eller bare en snack. Dog er det vigtigt man ændrer sine ingredienser en smule, da der også skal være noget næring, så man ikke bliver sulten 30 minutter efter.

Havregryn Og Fuldkorn I Muffins

Til dette formål kan man bruge fuldkornsmel eller havregryn. Denne opskrift bruger fuldkorn, men muffins med havregryn er også helt fantastisk. Derudover bruger denne muffin opskrift også æbler, hvilket smager godt, samt giver nogle vitaminer og mineraler. Når det kommer til ernæring tilbyder dette bare mere end nogle vanilje muffins.

Det samme er tilfældet for andre kager med frugt og bær. Faktisk kan en banankage også være en sund spise, hvis du laver den rigtigt.

Muffins med æbler og kanel

Blandingen af æble og kanel er ganske simpelt fantastisk. Du kan skære æbler i skiver, og drysse kanel udover, eller bruge det til kager. Begge smager skønt, og den mest velkendte kage herfra er naturligvis æblekagen.

Disse muffins er faktisk meget lig en æblekage i smagen. De er søde, syrlige og har en lækker smag af kanel. Så hvis du elsker æblekage skal du helt sikkert prøve disse lækre muffins.

Hvis du gerne vil give dine muffins lidt ekstra kan du altid pynte smørcreme. Her på siden har vi mange opskrifter på smørcreme, hvor du blandt andet finder en lækker citron smørcreme. Så bliver det faktisk til cupcakes!

sunde kanel muffins med æbler
Udskriv
5 fra 1 stemme

Kanel Muffins med Æbler

Sunde kanel muffins med æbler, som er nemme at lave. De har en lækker smag af kanel og syrligheden fra æblet, meget lig en æblekage.
Forb. tid40 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid1 t
Ret: Dessert
Køkken: Amerikansk
Tags: æble, kanelkage, muffin, sund
Portioner: 12 muffins
Kalorier: 98kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 140 g Fuldkornsmel
  • 180 g Hvedemel
  • 3 tsk Bagepulver
  • 1 knivspids Salt
  • 2 tsk Kanel
  • 50 g Flormelis
  • 50 g Brun farin
  • 2 stk Spiseæbler
  • 100 g Rosiner
  • 300 ml Mælk
  • 2 stk Æg
  • 110 g Smør

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovn, eller 180 varmluft.
  • Bland melet, bagepulver, salt, kanel og sukker i en stor skål. -Dette inkluderer alt mel og sukker. Si gerne det hele for at undgå klumper.
  • Skræl æblerne og fjern indmaden, som du kan se i videoen nedenunder. Derefter skæres dine æbler i ganske små stykker, og tilføjes til din skål med blandingen. Hertil skal rosinerne også tilføjes.
  • Smelt smør i en lille skål og tilføj mælk samt æg. Pisk det hele sammen.
  • Hæld dine våde ingredienser i skålen fra før – med æblerne, og bland. Ikke alt for meget, for at undgå klumper.
  • Nu er dejen færdig og skal ganske simpelt fordeles ud på 12 papirsforme. Her kan du også pynte med en smule rørsukker, eller kanel.
  • De skal bages i ovnen i 20-25 minutter, og de er klar når de er hævede. Hvis du er usikker kan du stikke en kniv i en muffin, og hvis den kommer ren ud er de færdige.
  • Lad dine muffins afkøle nogle minutters tid.

Video

Noter

Disse muffins er super lækre og faktisk også sunde. De bruger nemlig fuldkornsmel og selvfølgelig æbler. Det betyder altså at du får masser af fibre samt vitaminer. Af denne grund kan de også bruges som breakfast muffins. Eller på dansk, morgenmad muffins. -Eller bare en sund snack midt på dagen.

En kommentar til “Sunde Kanel Muffins Opskrift | Med Æbler”

Skriv en kommentar