Hjemmelavet Holiday Dip Opskrift | Ligesom KIMs

Her finder du den bedste hjemmelavede Holiday dip opskrift, som tager dine chips til det næste niveau.

Om du skal have gæster, eller en hyggelig fredag, er Holiday dip en klassiker. Den har en lækker syrlighed fra cremefraichen, sødme fra ketchup, og løgsmag. Alt sammen ingredienser som kombinerer til at skabe noget helt fantastisk.

Dertil er Holiday dip også en relativ sund dip, med få kalorier. Så hvis du er på diæt skal du ikke holde dig tilbage fra at spise dippen med nogle grøntsager, eller andre sunde snacks.

Hvad Er Holiday Dip

Selvom Holiday dip er en af de mest velkendte dips i Danmark, er den faktisk ikke så kendt i andre lande. Faktisk har jeg aldrig set denne dip i et andet land, eller kunnet finde en opskrift på engelsk.

Holiday dip er altså et dansk fænomen, først introduceret af KIMs. Du kender den naturligvis fra lokale og online supermarkeder, hvor den kan findes i pulverform. Trods hvad man skulle tro, tilbyder denne lille pose med pulver en lækker dip.

Men pulver har alligevel nogle begrænsninger, og denne Holiday dip opskrift vil med sikkerhed få dig til at begynde at lave den selv.

Holiday dip får sin karakteristiske smag fra cremefraiche og den syrlighed det giver, samt mild ketchup og løg smag. Hvoraf løgsmagen er en stor del af hvad Holiday dippen består af.

Holiday Dip Til Grøntsager

Holiday dip er mest kendt i kombination med chips. Man finder denne unikke dip til næsten enhver fest, eller hyggelig aften. Det er måske ikke tilfældet for dig, men Holiday er med sikkerhed en af Danmarks mest populære dips.

Dog kan Holiday dip sagtens bruges til grøntsager. Om det så er gulerødder, agurk, eller andre grøntsager. Det giver en lækker smag til en ellers lidt kedelig snack, og betyder også du kan nyde Holiday dip, og samtidig være helt sund.

Hvis du køber cremefraiche med små fedtprocenter, 6% eller 8%, så har du faktisk lavet dig en rigtig sund snack. Der er nemlig intet usundt ved Holiday dip i sig selv.

Hvis du gerne vil lave en sund snack, kan du også prøve denne peanutbutter dip, sammen med grøntsager.

Holiday Dip Til Chips

hvidløgspresser til holiday dip

Holiday dip er en klassiker til chips. Det er ikke overraskende, taget i betragtning den er lavet til formålet, og smager fantastisk. Der er meget debat omkring hvilke chips der passer bedst til en Holiday dip.

Nogen mener at man skal bruge salt chips til at nyde dippen fuldt ud, mens andre gerne vil have chips med mere smag. For mit vedkommende betyder smagen af chipsne ikke det store, men for mange gør det.

Nem Holiday Dip Opskrift

Denne Holiday dip opskrift er måske ikke så nem som dem man køber i pulverform, men samtidig får man også meget mere smag. Samtidig er den også stadig super let. Du skal bogstavelig talt bare blande ingredienserne og smage til.

Du kan vælge at spise dippen sekundet du har lavet den, eller lade den trække en times tid, for ekstra smag. Jeg anbefaler at lade den trække i små 15 minutter, men den smager rigeligt fra starten. Så det bliver ikke meget lettere.

Kalorier I Holiday Dip

Holiday dip bliver ofte associeret med at være usund. Men i virkeligheden er der egentlig ikke noget galt med Holiday dip i sig selv. Den består primært af cremefraiche, hvilket kan være relativt sundt.

Hvis du vælger en cremefraiche med en lav fedtprocent, får du ikke specielt mange kalorier. En cremefraiche med 8% har omkring 80 kalorier pr. 100 ml. Hvis man skal sammenligne svarer det til at drikke 150 ml sodavand.

Så hvis du vælger en cremefraiche med 8% eller 6% behøver du ikke have dårlig samvittighed. Specielt ikke hvis du spiser med grøntsager. Dog er chips ikke det sundeste valg, men dippen skal du ikke bekymre dig om.

holiday dip opskrift
Udskriv
5 fra 2 stemmer

Hjemmelavet Holiday Dip Til Chips

En efterligning af de velkendte Holiday dip, som man kender fra supermarkederne, men med meget mere smag, og smager perfekt med chips.
Forb. tid5 min
Tilb. tid10 min
Ret: Snack
Køkken: Amerikansk
Tags: chips, dip, holiday
Portioner: 3
Kalorier: 90kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 5 spsk Cremefraiche 8% Du kan også bruge 6%, eller 18%, hvis du foretrækker.
  • 1/2 tsk Salt Tilføj mere hvis du ikke syns den smager af nok.
  • 1-2 tsk Kethup
  • 1/2 – 1 fed Hvidløg Presset af hvidløgspresser
  • 1 lille Skalotteløg Presset af hvidløgspresser. Alternativt kan du bruge 1 tsk løgpulver.
  • 1/2 tsk Paprika
  • 1/2 tsk Chiliflager Valgfrit

Sådan gør du

  • Bland cremefraiche og ketchup sammen først, så det bliver godt blandet.
  • Pres hvidløg og skalotteløg igennem en hvidløgspresser, og tilføj til forrige ingredienser.
  • Smag til med salt og eventuelt lidt peber.
  • Hvis du godt kan lide din Holiday dip spicy tilføjer du her chiliflagerne. Smag til, og tilsæt langsomt.

Noter

Vær opmærksom på at dip får mere smag når de trækker. Så hvis du ikke syns din dip har helt nok smag kan det være fordi den skal trække nogle minutter først. Samtidig betyder det også du skal passe på med at tilføje flere ingredienser. Særligt hvidløg og skalotteløg. Den smag bliver mere kraftig over tid.
Du kan lade din Holiday dip stå i køleskabet i et par dage. Opbevar den i en lufttæt boks, så den ikke bliver tør. Dog skal du være opmærksom på at smagen af løg kan blive for kraftig efter at have trukket flere dage. 

3 kommentarer til “Hjemmelavet Holiday Dip Opskrift | Ligesom KIMs”

    • Hej, brugte du 1 eller 2 tsk ketchup, brugte du løgpulver eller skalotteløg og brugte du chili?
      Vh Morten

      Svar

Skriv en kommentar