Denne opskrift på keto boller bruger mandelmel, kokosmel og rigeligt med æg. Derfor er bollerne også helt uden hvedemel, hvilket resulterer i et lavt indhold af kulhydrater.
Dertil har de også et relativt højt indhold af fiber, siden der suppleres med Fiber Husk. Det er en fantastisk ingrediens til keto, hvor man ellers er nødsaget til at undgå mange fiberholdige ingredienser.
Bollerne gør sig godt til madpakke, morgenmad og enhver situation, hvor man ville spise almindeligt brød.
Keto boller uden hvedemel
Der er mange ting man skal undgå, når man følger en keto diæt, men ikke bagværk. Mange tror at man ikke kan spise brød på en keto diæt, hvilket ikke er helt rigtigt.
Det handler bare om at udskifte kulhydratrige ingredienser med andre. I denne opskrift bruger jeg derfor mandelmel og kokosmel, hvilket er et godt alternativ til hvedemel.
Det fungerer fordi bollerne samtidig har rigeligt med æg, som er med til at binde dejen. Hvis du leder efter boller uden æg, er dette altså ikke opskriften for dig.
LCHF boller med højt indhold af fiber
Selvom disse LCHF boller hverken bruger hvedemel eller grahamsmel, har de stadig et højt indhold af fiber. Det skyldes at opskriften bruger Fiber Husk.
Det er en nem måde at tilføje flere fibre til sit bagværk, og det er desuden fuldkommen keto. Kroppen kan nemlig ikke optage fiber, hvilket betyder de ikke optages i systemet.
Hvis man vil, kan man også bruge Husk til Paleo brød eller almindelige grove boller. Her er det bare vigtigt at man ikke tilføjer for meget, da det kan ødelægge konsistensen.
Keto Boller uden Hvedemel
Ingredienser
- 3 stk Æggehvider
- 1 stk Æg
- 55 ml Vand Varmt.
- 30 g Mandelmel
- 30 g Kokosmel
- 1 spsk Fiber Husk (Frøskaller)
- 1 tsk Bagepulver
- 1 spsk sesamfrø (Valgfrit)
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader almindelig ovn.
- Først blandes de tørre ingredienser godt sammen.
- Tilføj dernæst alle ingredienserne, inklusiv de tørre, til en blender. Blend det hele grundigt sammen i 30 sekunder – eller mere.
- Herefter skal dejen hvile i 5-10 minutter.
- Klargør en bageplade med bagepapir og del dejen til 4 lige store keto boller.
- Drys sesamfrø på toppen af bollerne og sæt dem i ovnen i 25 minutter. Hold godt øje med dem de sidste 5-10 minutter, og sørg for at de ikke bliver brændte.