Cloud bread opskrift - Skybrød

Cloud Bread Opskrift | Skybrød uden kulhydrater

Denne Cloud Bread opskrift er et godt alternativ til brød, hvis du ønsker at tabe dig, eller følger en LCHF diæt. De har nemlig et lavt indhold af kulhydrater og kalorier.

De indeholder kun 3 ingredienser og er helt uden hævetid. Så ikke blot er de sunde, men også nemme at lave.

Du kender dem måske som skybrød, eller måske ikke. Opskriften er nemlig ikke specielt udbredt i Danmark, hvilket er en skam, siden den gør det nemt at skære ned på både kulhydrater og kalorier.

Skybrød er helt uden mel

Normalt i mange keto opskrifter, så udskifter jeg hvedemel med mandelmel. Selvom det er LCHF, indeholder det altså stadig en del fedt. Det kan være et problem, hvis man ønsker vægttab.

Denne opskrift på skybrød er derimod helt uden hvedemel. Den består faktisk kun af flødeost, æg og lidt salt. Samtidig bliver de også meget luftige, hvilket resulterer i et meget lavt indhold af kalorier.

Hvis du ikke er bange for at indtage nogle kalorier, kan jeg i stedet anbefale mine keto boller. De vil med sikkerhed holde dig mæt og fokuseret hele dagen.

Dansk opskrift på Cloud Bread

Cloud Bread er ikke specielt udbredt i de danske køkkener, men derimod meget populære i USA. Det skyldes måske at keto diæten længe har været populær derovre.

Ikke desto mindre er der kommet mange danskere som følger en LCHF diæt i nyere tid. Hvis det er dig, så er dette lige opskriften for dig. De er nemlig lave i både kulhydrater og kalorier.

Cloud Bread, eller skybrød som de oftest kaldes på dansk, er nemlig et skønt alternativ til brød. Også selvom du laver et groft brød vil der nemlig altid en del kulhydrater. Ved mindre man laver et brød uden kulhydrater.

Cloud bread opskrift - Skybrød
Udskriv
4.34 fra 9 stemmer

Cloud Bread – Skybrød

Cloud Bread er et LCHF alternativ til brød, som egner sig perfekt til en keto diæt eller til vægttab. De har nemlig et lavt indhold af kulhydrater og kalorier. Desuden er skybrød super nemme at lave, og kræver kun 3 ingredienser.
Forb. tid10 min
Tilb. tid20 min
Samlet tid30 min
Ret: Brød
Køkken: Amerikansk
Tags: brød alternativ, cloud bread, cloud bread opskrift, keto, lchf boller, skybrød
Portioner: 6 Skybrød
Kalorier: 89kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 3 stk Æg
  • 75 g Flødeost
  • 1 knivspids Salt

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 150 grader almindelig ovn.
  • Klargør en bageplade med bagepapir og eventuelt lidt fedtstof.
  • I en stor skål piskes æggehvider, indtil de får en fast konsistens.
  • I en anden skål tilføjes flødeost, æggeblommer og salt. Pisk indtil du får en helt jævn masse.
  • Fold nu æggehviderne sammen med de øvrige ingredienser. Gør det nænsomt, og undgå at slå luften ud af æggehviderne.
  • Fordel Cloud Bread dejen til 5-6 lige store klatter på bagepladen. Herefter skal de bages i 20-30 minutter, eller indtil gyldne.

Noter

Der kan være stor forskel på ovne, og særligt ved denne opskrift på skybrød er det vigtigt at de ikke får for meget. Hold derfor godt øje med dem de sidste 10 minutter.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen