kokosglasur

Kokosglasur Opskrift | Glasur Til Drømmekage

Her finder du en opskrift på den klassiske kokosglasur man kender fra drømmekage. Trods den normalt bliver brugt i drømmekage kan man altså sagtens bruge sin kokosglasur andre steder. Det er desuden også muligt at bruge den til muffins, hvilket kan være utrolig lækkert.

En af de vigtigste ting ved kokosglasur er blot at man lader det bage i ovnen med sit bagværk. Så hvis dine muffins skal have 20 minutter, skal kokosglasuren bages ovenpå i 5-10 minutter. Det er ikke en absolut nødvendighed, men kan gøre en stor forskel.

Sådan Bruges Kokosglasur

Det mest normale brug af kokosglasur er naturligvis på den klassiske drømmekage. En skøn kage som vi nok alle sammen har smag på et eller andet tidspunkt. Det er en sand dansk klassiker indenfor bageverdenen.

Når man bruger kokosglasur til sin drømmekage bager man normalvis glasuren sammen med kagen. Ikke hele bagetiden, men omkring de sidste 10 minutter, hvor en drømmekage normalt tager cirka 40 minutter at bage.

Det tillader at kokosglasuren får en lækker konsistens og smag, men samtidig også at glasuren smelter ned i kagen. Det giver altså en særlig god smag, da man får en smag af kokosglasur hele vejen igennem.

Kokosglasur Til Andet End Drømmekage

Det er naturligvis muligt at bruge kokosglasur på andre kager også. Om det så er en kanelkage eller kanelmuffins, kan man sagtens bruge kokosglasur. Hvis man er vild med denne glasur vil den med sikkerhed smage lige så godt der. Ligesom hvis man har det på samme måde med kaffeglasur, hvilket er noget jeg gerne vil tilstå.

Her kan det også være en god ide at lade glasuren smelte sammen med kagen under bagningen, i hvert fald bare nogle minutter.

kokosglasur
Udskriv
5 fra 1 stemme

Kokosglasur

Kokosglasur som man kender fra drømmekage. En klassisk opskrift på kokosglasur som har rigeligt med kokos, og kan bruges på mange forskellige kager.
Forb. tid5 min
Tilb. tid5 min
Samlet tid10 min
Ret: glasur
Køkken: Dansk
Tags: glasur med kokos, glasur til drømmekage, kokosglasur
Portioner: 1 kage
Kalorier: 1954kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Køkkenudstyr

Ingredienser

  • 125 g Smør
  • 250 g Brun farin
  • 100 g Kokosmel
  • 1 spsk Mørk sirup
  • 1/2 dl Mælk

Sådan gør du

  • Tilsæt smør, mælk, sirup og brun farin i en gryde, og varm det langsomt op indtil smeltet.
  • Tilsæt kokosmel og lad hele småsimre, men sørg for det ikke brænder på.
  • Herefter kan kokosglasuren bruges på kager og andet bagværk.

Noter

Når man laver en drømmekage kommer man normalt kokosglasuren med ind i ovnen i omkring 10 minutter. Det tillader kokosglasuren at få en lækker konsistens, smag og lader det samtidig smelte ned i kagen. Alt efter hvilken kage du skal bruge din kokosglasur til, kan dette anbefales.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen