Pasta med Prosciutto og Broccoli | Pasta Opskrift

Sund pasta med prosciutto og broccoli, samt masser af parmesan. Den indeholder rigeligt af broccoli, hvilket bidrager til en bedre sundhed. Dertil får pasten sin fantastiske smag fra prosciutto, hvilket er en Italiensk lufttørret skinke.

Hvis du gerne vil prøve en pasta i særklasse er dette altså opskriften for dig. Den er simpel, men har alligevel en kraftig smag af lufttørret skinke. Hvis du gerne vil have den mere cremet kan du endda nemt tilføje mere parmesan eller en smule fløde.

Hvad Er Prosciutto?

Måske overvejer du lige nu hvad prosciutto egentlig er, eller måske ikke siden du er gået ind på denne opskrift. Ikke desto mindre er prosciutto en form for lufttørret skinke meget lignende parmaskinke.

Kødet kommer fra enten gris eller vildsvin, og her er det altså låret på grisen man bruger. Det har en meget karakteristisk smag, som gør det utrolig velegnet til pasta. I modsætning til bacon giver det nemlig en mere lækker smag, som ikke er helt så overvældende.

Med bacon oplever man nemlig også en meget saltet smag, som hurtigt kan overtage hele retten. Med prosciutto får den samme salt som bacon, men selve kødet smager af mere, men overtager samtidig ikke smagen fra hele retten.

Således er det altså en skøn ingrediens til brug i pastaretter. Det kan være pasta med soltørrede tomater, svampe, eller som i denne broccoli. Men naturligvis ikke et oplagt valg til en vegansk Carbonara. Mulighederne er mange. Til din pasta kan jeg anbefale nogle bønnefritter med salt, da disse giver lidt flere grøntsager til retten.

Sund Pastaret Med Prosciutto

Den opskrift du finder her på siden er faktisk ganske sund. Den har nemlig masser af broccoli, hvilket måske er den sundeste grøntsag der findes. Ikke kun er den rig på vitaminer og mineraler, men også fiber.

Det bidrager såldes til en sund mave og bakterieflora, hvilket kommer med mange sundhedsfordele, herunder vægttab. Det samme gør sig gældende for mange af de salater du finder her på Altmad. Jeg kan varme anbefale en quinoa kålsalat, som også har masser af sundhedsfordele.

En anden lækker opskrift jeg kan anbefale er en tabouleh salat. Du kan endda spise disse som tilbehør til din pasta med prosciutto og broccoli.

pasta med Prosciutto og broccoli
Udskriv
5 fra 1 stemme

Pasta med Prosciutto og Broccoli

Skøn italiensk pasta penne med prosciutto, broccoli og parmesan. Det er en simpel pasta som har masser smag af prosciutto.
Forb. tid10 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid25 min
Ret: pasta
Køkken: Italiensk
Tags: italiensk pasta, pasta med broccoli, pasta med prosciutto, prosciutto
Portioner: 2 personer
Kalorier: 496kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 200 g Pasta Penne
  • 1 stk Broccoli
  • 2 spsk Olivenolie
  • 4 skiver Prosciutto
  • ½ tsk Chiliflager
  • 1 fed Hvidløg
  • 1 spsk Hakket persille
  • 4 spsk Parmesan Revet

Sådan gør du

  • Vask broccoli og persille. Skær begge i den ønskede form og tykkelse.
  • Kog pasten i henhold til pakkens instruktioner. Når pasten mangler 5 minutter, tilføjes broccolien, sådan at den bliver lidt kogt. Alternativt kan det gøres i en gryde for sig selv, hvis du ikke har plads.
  • Opvarm en pande til medium varme og tilføj olivenolie. Riv prosciutto i skiver med hænderne og lad disse stege på panden. Tilføj hernæst hvidløg og chili – og steg indtil løgne er gyldne.
  • Fjern pasta og broccoli fra gryden og lad det dryppe af. Tilføj det hernæst til panden med prosciutto og de resterende ingredienser. Lad det hele stege lidt.
  • Fjern pastaen fra varmen og tilføj nu permesan samt persille. Tilføj gerne mere, hvis det ønskes.

Noter

Det er en ganske simpel opskrift, og du er derfor mere end velkommen til at tilføje mere af diverse ingredienser. Hvis du gerne vil have den mere cremet kan du bruge mere parmesan, eller endda en smule fløde.
Kategorier Hovedret

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering