Vegansk Græskarsuppe Opskrift | Med Kokosmælk

Her finder du opskriften på en sund græskarsuppe med kokosmælk, som bruger hokkaido. I mange tilfælde er det muligt at bruge almindelige græskar, men jeg anbefaler helt klart at bruge hokkaido eller butternut squash.

Disse smager bare bedre, og er endda virkelig sunde. Vidste du at der kun er 20 kalorier per 100 gram hokkaido græskar? Det bliver meget svært at overspise denne suppe! Skal du bruge en anden sund suppe kan du også kigge på min kartoffel broccoli suppe. Hertil kan du også spise suppen med et keto brød, hvis du gerne vil være ekstra sund.

Almindeligt Græskar til Græskarsuppe?

Til Halloween er der rigtig mange som forsøger sig med græskarsuppe. Det er jo oplagt, og man bliver fristet af alle de mange græskar man ser rundt omkring. Men her er der mange som spørger sig selv om man egentlig kan spise almindelige græskar.

Man kan godt spise almindelige græskar, også dem man bruger til diverse udstillinger. Naturligvis er det vigtigt du læser på græskeret først, da det kan afhænge af mange forskellige ting. Men hvis der ikke står andet, kan man som regel godt spise det.

Dog er almindelige græskar altså ikke de bedste råvarer til en hovedret. Særligt dem man køber til udstillinger, da de er lavet til at være så store som muligt, og smagen har derfor ikke været i fokus.

Hokkaido Græskar Til Suppe

Hvis du skal lave en rigtig lækker græskarsuppe, fyldt med smag, skal du derimod bruge et hokkaido græskar eller butternut squash. Disse tilbyder nemlig langt mere smag og vil med sikkerhed give dig den græskarsuppe du forventer.

Jeg prøvede engang at lave en græskarsuppe på almindelige græskar, og var faktisk nød til at smide det hele ud. Det smagte ganske simpelt ikke godt – det er i hvert fald min mening. Så brug derimod hokkaido græskar eller butternut squash. Når man bruger dette græskar fremfor andre, kan man altså forvente en skøn madoplevelse for 2 eller mange flere. En enkelt portion kan nemlig mætte mange mennesker.

Dertil har de nemlig også en langt mere fyldig smag, hvor de almindelige græskar er meget tynde i smagen.

græskarsuppe med kokosmælk
Udskriv
5 fra 1 stemme

Græskarsuppe Med Kokosmælk

Vegansk græskarsuppe med kokosmælk, med hokkaido græskar. Nem og sund opskrift, som er lav i kalorier.
Forb. tid10 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid25 min
Ret: Suppe
Køkken: Amerikansk
Tags: græskar, græskarsuppe, hokkaidosuppe, kokosmælk, suppe, vegansk
Portioner: 4 personer
Kalorier: 187kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 1-2 spsk Olivenolie Eller solsikkeolie
  • 1 fed Hvidløg Presset
  • 4 M Skalotteløg
  • 2 stk Friske chili
  • 1 spsk Citrongræs
  • 500 ml Grøntsag- eller kyllingbouillon Eller en terning, plus 500 ml vand.
  • 350 ml Kokosmælk
  • 475 g Hokkaido græskar

Valgfrit

  • 50 g Solsikkekerner
  • 1 håndfuld Basilikumblade eller persille

Sådan gør du

  • Varm en gryde til lav varme og tilsæt olien.
  • Steg løg, chili og citrongræs i nogle minutter.
  • Tilføj grøntsag- eller kyllingbouillon, samt kokosmælk og hokkaido græskar. Det koges indtil græskar er helt blødt.
  • Med en stavblender blendes hele suppen til den ønskede konsistens.

Noter

Hvis du, ligesom mig, godt kan lide en spicy suppe kan du sagtens tilføje mere chili. Det er blot vigtigt du bruger friske chili, da det ellers ikke giver nok smag. Dertil kan jeg også anbefale noget creme fraiche til toppen.
Kategorier Hovedret

En kommentar til “Vegansk Græskarsuppe Opskrift | Med Kokosmælk”

Skriv en kommentar

Opskrift Vurdering