Her finder du opskriften på mirin, som altså kan bruges som alternativ til rigtig mirin. Desuden kan denne opskrift også bruges som alternativ til riseddike. Den laves nemt med ingredienser du med sikkerhed allerede har i dit køkken.
Denne opskrift skal ses som et alternativ til rigtig mirin. Smagen vil derfor være lidt anderledes end den rigtige. Dog afhænger det meget af hvilken hvidvin du vælger at bruge, samt hvor meget sukker.
Hvad er mirin?
Mirin er en risvin, som minder meget om den velkendte sake. Hvis du har været på sushi restaurant har du måske smagt det før. Mirin er meget lignende, men alligevel anderledes siden det er mere sødt i smagen.
Det bruges i mange forskellige retter ligesom sake, men giver samtidig en sød smag. Derfor bruges det hyppigt i teriyaki sauce og andre japanske saucer og dressinger. Hvis man gerne vil prøve, kan det endda bruges i en pulled pork marinade.
Mirin som alternativ til riseddike
Mirin er en ingrediens som bruges meget i det asiatiske køkken. Selvom det bruges meget i andre lande, er det en sjældenhed at finde i et dansk hjem. Samtidig er der mange japanske opskrifter, som skal bruge det.
Et godt alternativ til mirin er riseddike. Ligeledes kan man altså bruge mirin som et alternativ til riseddike. Så hvis du er foruden en af disse, kan du ganske simpelt bruge dem som alternativer til hinanden.
Lav risvin med almindelig vin
Som du måske har bemærket i opskriften, bruger jeg en helt almindelig hvidvin. Det er måske ikke helt korrekt, hvis du spørger en japansk kok. Dog er det altså super nemt at lave og har en meget lignende smag.
Det kan nemlig være lidt svært at finde både risvin og mirin i danske online supermarkeder. Hvidvin er derimod meget nemt at finde og tilmed billigt. Med lidt tilsat sukker får du hurtigt en sauce som minder meget om den klassiske mirin.
Det kan godt være denne opskrift er et alternativ, men så igen. Surimi som bruges i sushi er heller ikke ægte krabbekød!
Hvis du gerne vil have den helt rigtige smag, så bliver du nød til at købe den i en asiatisk købmand. Mirin kan findes i stort set alle asiatiske supermarkeder, hvad end det er et kinesisk eller japansk, så findes det sandsynligvis der.
Mirin – super nem opskrift
Ingredienser
- 150 ml Hvidvin Meget tør
- 8 tsk Sukker
Sådan gør du
- Vælg en meget tør hvidvin, som smager meget simpelt. Den må ikke have en frugtsmag.
- Hæld hvidvin i en skål og tilføj sukker.
- Rør blandingen sammen indtil alt sukkeret er opløst.