Disse muffins er de bedste chokolademuffins med kakao og chokoladestykker. De er super bløde, svampede og fyldt med lækker chokolade. De er super lette og hurtige at lave, og fungerer derfor perfekt som en hurtigt dessert til gæsterne eller bare en lille hyggelig hjemmesnack.
Vigtigst af alt er at der skruet ned for opvasken ved denne opskrift. Så har du altså mindre opvask at fokusere på og kan i stedet bruge tiden på hygge. Derudover, vil de fleste af ingredienserne allerede være i dit køkken.
Substitut til kærnemælk
Der kan sagtens laves visse substitutioner til disse muffins med kakao. Når det kommer til kærnemælken kan der blandt andet bruges almindelig mælk. En anden ide til en mere svampet konsistens kunne være creme fraiche med lav fedtprocent.
Olien blødgører dejen, men hvis man ikke lige har noget rapsolie liggende i køkkenet, så kan man også sagtens bruge smør. Det giver også en dejlig smag samt en smule ekstra salt til dejen. Ligesom med min chokoladekage uden smør er dette nemlig en opskrift som bruger olie fremfor smør, men det er naturligvis muligt at bruge smør.
Nu vi snakker om chokolademuffins og kager vil jeg lige nævne min nye opskrift på chokoladekage med mousse, som er perfekt til at imponere gæster. Du vil ikke blive skuffet!
Topping til chokolademuffins med kakao
Disse chokolade muffins med kakao kan næsten ikke blive bedre end de allerede er nu, men de kan dog godt piftes en smule mere op. Til disse muffins, ville det være perfekt, hvis der blev lavet en form for lækker kokosglasur eller chokolade smørcreme. Hvis dette er lidt for ekstravagant, kan man også pifte den en smule op med en helt klassisk chokoladeglasur, især hvis man ikke kan få nok chokolade.
Der er rigtig mange muligheder når det kommer til topping af chokolademuffins og alle andre muffins. Vidste du forresten godt at man kalder en muffin med topping for cupcake? Så hvis du gerne vil lave dine muffins til cupcakes kan det gøres nemt.
Chokolade Muffins med Kakao
Ingredienser
- 270 g Hvedemel
- 250 g Sukker
- 60 g Kakaoupulver
- 1 spsk Bagepulver
- 3/4 tsk Salt
- 2 Store Æg
- 240 ml Kærnemælk
- 180 ml Rapsolie
- 1 tsk Vaniljeekstrakt Eller vaniljesukker
- 175 g Chokolade Hvid, mælke eller mørkchokolade efter præference
Sådan gør du
- Forvarm ovnen på 220°C.
- I en stor skål blandes hvedemel, sukker, kakaoupulver, bagepulver og salt. Sæt denne til side.
- I en anden stor skål røres æg, kærnemælk, rapsolie og vanilje sammen.
- Rør de tørre indgredientser sammen med de våde og rør godt sammen indtil der ikke er nogle klumper.
- Herefter hakkes chokoladen ud i passende stykker og røres i skålen.
- Fyld muffindejen i de små muffinsforme og bag dem på 220°C i 5 minutter. Herefter sænkes temperaturen til 175°C, hvor de yderligere bages i 15-17 minutter eller indtil, der kan stikkes en tandstik og dejen og tage den op uden der hænger dej fast.
- Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af.