Pizzadej uden gær

Pizzadej Uden Gær Opskrift | Dej med Bagepulver

Denne opskrift er genial når du skal bage pizza, men mangler gær. Jeg kender alt for godt situationen hvor man er kommet hjem fra supermarkedet, men har glemt gær. Heldigvis kan man sagtens lave pizzadej uden gær.

Det gode ved at bage uden gær er også at pizzadejen kan laves uden hævning. Denne lette pizzadej er uden hævning, og kræver derfor minimal tid at lave.

Selvom denne opskrift på pizzadej uden gær bliver rigtig god, vil jeg, hvis du har gær, anbefale at lave pizzadej med gær. Du kan også prøve pizzadej med surdej, som giver et skønt resultat.

Bedste fuldkorns pizzadej uden gær

Selvom jeg i denne opskrift giver mit bud på en ganske almindelig pizzadej uden gær, kan du også sagtens erstatte melet med fuldkornsmel, enten delvist eller helt. Det giver en mere grov pizzadej, som stadig smager godt. Det kan man desuden også i min opskrift på boller uden gær.

Hvis du føler dig i dit italienske hjørne, kan du også med fordel erstatte cirka 100 gram af melet med tipo 00 mel. Det giver en god sej skorpe.

Jeg har desuden prøvet at lave denne hurtige pizzadej med bagepulver, ved at erstatte 100 gram af melet med grahamsmel, hvilket giver et rigtig lækkert resultat, med sej skorpe. Ligesom når man laver brød med grahamsmel.

Hurtigste pizzadej med bagepulver

Ud over at denne opskrift på pizzadej med bagepulver er hurtig, kan den også fryses ned. Hvis du ruller pizzadejen ud i den ønskede form, kan du nemt fryse den ned, og på den måde altid være klar til at bage pizza.

Hvis pizzadejen har været frosset, kan du enten vælge at tø den op, eller bare bage pizzaen i cirka 2-3 minutter længere. Det giver stadig et lækkert resultat!

Med denne opskrift er du derfor altid sikret at kunne mætte nogle sultne pizzamunde, f.eks. dine børn. Dem jeg har serveret denne pizza for har bestemt ikke brokket sig! Prøv også min pizzadej med surdej.

Pizzadej uden gær
Udskriv
3.88 fra 208 stemmer

Pizzadej uden gær

Opskrift på nem pizzadej uden gær. Denne opskrift bruger bagepulver, hvilket også betyder at det er en pizzadej uden hævetid. Det er altså den perfekte opskrift, hvis du har brug for en hurtig dej til pizza.
Forb. tid5 min
Tilb. tid10 min
Samlet tid15 min
Ret: Brød
Køkken: Italiensk
Tags: fuldkorns pizzadej uden gær, pizzadej med bagepulver, pizzadej uden hævning
Portioner: 1 pizza
Kalorier: 1345kcal
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 370 g Hvedemel (tilsæt mere hvis dejen er for våd)
  • 1 spsk Bagepulver
  • 2 tsk Salt
  • 175 ml Vand
  • 2 spsk Olivenolie
  • 2 spsk Hvedemel

Sådan gør du

  • Kombiner de tørre ingredienser i en stor skål, og rør rundt. Rør de våde ingredienser sammen, fx i et deciliterbæger. Tilsæt nu de våde ingredienser langsomt mens du rører rundt. Hold eventuelt noget af de våde ingredienser tilbage, så dejen ikke bliver for våd.
  • Når dejen begynder at samle sig, kan du med fordel bruge dine hænder til at ælte dejen, i skålen.
  • Til sidst tager du de to spsk mel og drysser dem ud over dit arbejdsområde ved køkkenbordet. Hæld dejen ud på dette område, og ælt dejen til den er fast og blød. Tilsæt mere vand hvis dejen er for tør, og mere mel hvis dejen er for våd.

Noter

Når pizzadejen skal bruges, skal den bages i cirka 10-12 minutter, eller indtil den er lysebrun og gylden, ved 250 grader.  Du kan bruge halvt fuldkorns- og normalt mel for en sundere pizzadej.

1 kommentar til “Pizzadej Uden Gær Opskrift | Dej med Bagepulver”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen