vafler til is - isvafler

Vafler til Is Opskrift | Hjemmelavede isvafler

At få en vaffelis med det hele fra den lokale ismand er for mig noget af det bedste ved sommeren. For nyligt stillede jeg derfor mig selv det spørgsmål: kan jeg lave vafler til is derhjemme?

Det eksperimenterede jeg med, og fandt frem til at det kunne man særdeles. I denne opskrift på vafler til is, kommer mit bud derfor på hvordan du selv (nemt) kan lave is vafler i hjemmet.

Denne dej til vafler adskiller sig lidt fra almindelig vaffeldej. Det er fordi vi ønsker en mere sprød vaffel, der kan holde sin form. Samtidig skal den, ifølge mig, smage lidt mere nøddeagtig end en fx belgiske vafler. Du kan derfor også evt. tilsætte mandelekstrakt til dejen – cirka 1 tsk.

Med denne opskrift er du godt på vej til at lave hjemmelavet vafler til is – det garanter jeg – men det kræver lidt øvelse at lave den perfekte isvaffel.

Nemme sprøde vafler til is

Fordi der i denne opskrift til vafler med flødeis bruges æggehvider, bliver den færdige vaffel ekstra sprød. Jeg vil anbefale at stege vaflen lidt længere end du ville med en almindelig vaffel.

Ønsker du små vafler til is, kan det også nemt lade sig gøre. Det er ikke sværere end bare at bruge lidt mindre dej når du steger vaflerne. På den måde burde der også blive cirka 10 små vafler i stedet for 6.

Alt efter hvor mørke du ønsker dine vafler, steger du dem i mindre eller mere tid. De mørke bliver mere sprøde, hvor de lyse bliver mere seje og saftige.

Mange forskellige vaffelopskrifter kan laves om til isvafler. Det kan være vafler uden æg, eller måske nogle sunde vafler, blandt mange andre.

Om at forme isvaflerne 

I denne opskrift bruges der to viskestykker til at forme vaflerne. Det er fordi man ellers brænder fingrene let.

Jeg har bidt mærke i at det er vigtigt at lukke den ene ende helt. Ellers drypper isen let ud.

De danske vaffeljern fungerer også bedst til at lave disse vafler, ift. Belgiske vaffeljern. Det er fordi de har flere huller, hvilket giver ekstra sprødhed. Når du endelig er færdiglavet og du har tilføjet isen, skal du måske også prøve at servere dem med cookie dough, hvilket med sikkerhed vil gøre dem ekstra lækre!

vafler til is - isvafler
Udskriv
4.8 fra 10 stemmer

Vafler til is – isvafler

Hjemmelavede vafler til is. Denne opskrift er perfekt, hvis du mangler isvafler til en gammeldags is, hvor du ikke vil gå på kompromis med smagen. Super nem og simpel fremgangsmåde.
Forb. tid6 min
Tilb. tid15 min
Samlet tid21 min
Ret: Vafler
Køkken: Belgisk
Tags: forme isvafler, isvafler, sprøde vafler til is, vafler til gammeldags is, vafler til is
Portioner: 6 isvafler
Forfatter: Gustav Hassert

Ingredienser

  • 2 Æggehvider
  • ¾ dl Piskefløde
  • 1,5 dl Sukker
  • 1 tsk Kanel
  • 1 tsk Salt
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 2 dl Hvedemel
  • 7 spsk Smeltet smør

Sådan gør du

  • Start med at tænde for vaffeljernet så det er godt varmt. Læg to viskestykker oven på hinanden på køkkenbordet – det skal vi bruge til at rulle vaflerne sammen.
  • Pisk piskefløden og æggehviderne sammen i en stor skål.
  • Tilsæt sukker, kanel, salt og vaniljesukker og rør godt rundt.
  • Tilsæt melet og pisk indtil dejen er ensartet. Her kan du evt tilsætte mere mel hvis dejen er for tynd.
  • Steg nu dine vafler – der skal cirka ¾ dl dej til en vaffel. Når vaflen er stegt, (cirka 60 sekunder på mit vaffeljern) læg den da på viskestykket og rul hver side sammen så det former en vaffel(kegle). Hold den således i cirka 20 sekunder mens den køler af.
  • Sæt nu din færdige vaffel i fx et glas og lad den køle helt af.
  • Server de lækre vafler med gammeldags is f.eks.

Noter

Det krævede af mig lidt øvelse at få lavet perfekte vafler. Men øvelse gør mester!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Scroll til toppen